Sove og sove er meget sagt. Der var et leben hele natten, så det blev højest til et par timers søvn, inden klokken viste 7. A hentede kaffe og rundstykker til morgenmaden og turen fortsatte sydover kl. 8.00. Vi tankede på Shell ved Greding og ved Munchen holdt vi for første gang stille i en kø, dette år. Efter frokost tankede vi på OMV ved Eisentratten og købte vignette til Slovenien.
Kl. 17.50 rullede vi ind til checkin på campingpladsen. Der var mange mennesker, men efter nogle pladsbesøg fik vi valgt plads E59.
Hurtig opsætning af vogn og så i et tiltrængt bad efterfulgt af en dejlig aftensmad i Restaurant Daniela.
Så da sengetid nærmede sig var det to meget trætte mennesker der lagde hovedet på puden.