Vi fik en sen start på dagen, da den var over ni inden vi spiste morgenmad. Der var meget varmt, så vi satte os ud i skyggen og slappede af. Efter frokosten fandt vi liggestolene frem og tog en lur i skyggen bag ved vognen. Ved 16 tiden stod den på en tur i vandet for at svale de dovne kroppe lidt. En times tid i havet og vi var kølet tilstrækkeligt af til at gå i bad og derefter ud og spise på Restaurant Zeleni Park. Chateaubriand for to og to store øl for 300 kr. Stedet virkede meget uroligt og stresset, så det der kunne have været en behagelig oplevelse blev det modsatte og vi skyndte os at betale og forlade stedet.
Hjemme i forteltet stod den på afslapning inden sengetid.