Dagens tur var planlagt til at se nærmere på Soltau. Vi vidste fra gennemkørslen i går at der var en gågade, så den var målet for den første del af dagen. Soltau er på størrelse med en lille provinsby i Danmark så der var ikke de helt store forventninger. Gågadekomplekset var et helt kvarter, som er brolagt og med et varieret udbud af butikker og cafeer. Der blev købt lidt ind i Rossman af håndsæbe og andet godt. Jeg fik købt nogle polo-t-shirts, som var sat ned til ca halv pris, men stadig i god kvalitet. Vi sluttede dagens tur af med at køre over heden og op til Bispingen. Det viste sig at være en endnu mindre by uden et egentligt centrum. Vi fandt et Edeka og provianterede til aftensmaden og så gik turen hjem til campingpladsen igen.