Det var stadigt vådt og smattet i føret, så vi besluttede at blive i vognen indtil middag og se tiden an. Efter frokosten gik vi en tur omkring Brunausee. En lille tur på nogle få kilometer. Der var så småt kommet gang i fuglene, så de sang af næbets lyst. Flere steder så vi tegn på aktivitet af Bisamrotter, som åbenbart er et større problem. Det stod der i hvert fald på et skilt vi kom forbi. Efter rundturen fortsatte vi ind til Behringen, men der er ikke meget by over den.
Tilbage på pladsen fik vi læst lidt og til aften var der lækre lammekoteletter i anledning af påsken.