Vi havde bestilt rundstykker til morgenmaden, så de blev hentet og vi spiste dem ude under markisen, da vejret simpelthen var så lunt.
Der havde været overvejelser omkring en tur enten til Moesgaard Museum eller handle i selve Odder by, men vejret var så varmt at vi valgte den tredje mulighed nemlig at blive på pladsen og få lidt sol og ikke mindst bade i Kattegat.
Så det endte med en rigtig slapperdag på campingpladsen og selvom madforsyningen måske var lidt i underkanten, så fik vi da noget at spise til aften. Igen var vejret så fint at vi kunne sidde ude indtil sengetid.