I dag havde jeg besluttet mig at skulle handle over grænsen, så jeg stod op ca. 7.30 og spiste morgenmad. Taktikken var at komme over grænsen inden alle andre var stået op, så jeg kørte fra pladsen 8.45 og stævnede mod Fleggaard i Kupfermüle. Jeg skulle købe forskellige sodavand, Nordic øl og pølsebakker. Der var ingen kunder i butikken, så det tog ca. 15 minutter at handle. De havde dog ikke flere pølsebakker, så jeg måtte over i den anden Fleggaard Kruså på den anden side af hovedvejen. Der fik jeg bakkerne og så var der tilbud på shampoo. Jeg kom i tanke om at vandet i vognen, stadig havde smag af Rodalon, så jeg købte også nogle flasker drikkevand.
Ved grænsen var der ingen kø, så jeg var tilbage på pladsen igen lidt efter en time ca. kl. 9.50. Fik stuvet rovet ind i campingvognen, så jeg ikke skulle køre rundt med det i bilen.
Resten af dagen gik med hygge udenfor i solskinnet, musik og spil på mobilen. Aftensmaden blev resten af pølserne og kartoffelsalaten.