Der var stille på pladsen helt til klokken den var omkring 8, så vi sov længe i dag. Planen var at vi skulle i Designer Outlet Soltau da der var nogle gode tilbud på polo-t-shirts. Vi regnede med at der var åbent fra klokken 10, så ca kvart over 10 kørte vi ind på parkeringspladsen. Der var ikke et øje i sigte. 5 vagtmænd stod og snakkede på den næsten tomme parkeringsplads. Vi parkerede helt oppe ved indgangen og spurgte en vagt om åbningstiden. Det var først klokken 12. Vi gik en tur rundt og kiggede på de lukkede butikker indtil klokken 12. Det er næsten lige så stort som Neumunster. Jeg skal love for at plastikkortet blev brugt. Ved 15 tiden kunne benene ikke mere så snuden blev vendt mod campingpladsen igen.